Lions Purhus



ForsideVelkommenLokal støtteAktiviteterHjælpearbejdeDonationerKlubbenNyttige Links
  Donationer gennem tiderne LC Purhus   Donationer Lions Danmark   Lions Mod Blindhed   
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Værktøj til spejderne i Spentrup


>> Læs mere



Klik her for besøge Nextwave

   

Lions i Danmark giver 1 million til bekæmpelse af ebola


27.11.2014

 

Ebola Sierra Leone
Foto: Sylvain Charkaoui Cosmos
 

Ebola-udbruddet i Vestafrika har udviklet sig til en af vor tids værste katastrofer, og derfor har Lions i Danmark besluttet at give 1 million kroner til bekæmpelse af den frygtede sygdom. 

Over 5000 mennesker er allerede omkommet. Børnene er ekstremt udsatte, og de risikerer at blive forældreløse hvis familien bliver offer for ebola.

Donationen formidles gennem
”Læger Uden grænser” med 500.000 kroner 
”Masanga hospital” med 250.000 
”UNICEF” med 250.000 kroner

Pengene skal bruges til at

  • hjælpe familier med at beskytte sig
  • gennemføre oplysningskampagner 
  • etablere beredskab
  • give omsorg og tryghed til efterladte børn


Læger uden Grænser driver seks ebola-behandlingscentre, der tager imod ebolasmittede personer, og personer der udviser symptomer.  Ved at isolere smittede er det muligt at standse epidemien og forhindre yderligere smitte. Desuden hjælper Læger Uden Grænser de lokale sundhedsmyndigheder i deres indsats. 

Det kræver en kompleks indsats at bekæmpe ebola. Både i forhold til sikkerhedsudstyr og procedurer og specialiseret medicinsk personale. Derfor er det højtspecialiserede teams af læger, sygeplejersker, kontorfolk og logistikere som arbejder for at bekæmpe ebola.  Alle udsendte teams fra Læger Uden grænser er trænet i de mange strenge sikkerhedsprocedurer som de arbejder under.
Unicef` og partnere er aktive for at sikre, at familierne i videst mulig omfang spores og genforenes. Og i de tilfælde hvor en genforening ikke er mulig bruges et netværk af plejefamilier til at sikre den basale omsorg for børnene.

Det er især børn, der rammes af dette udbrud. Udover den konkrete fysiske og livstruende effekt af sygdommen så adskilles børnene også fra deres familier, de stigmatiseres og isoleres, hvilket udsætter dem for et umenneskeligt pres. Lukninger af skolerne bidrager til den sårbarhed børnene står over for i forhold til børnearbejde, seksuel vold og overgreb.
Til dato estimeres det, at 7.500 børn enten er i karantæne, adskilt, uledsaget eller blevet forældreløse.

Masanga Hospitalet i Sierra Leone, som Lions Danmark har støttet de sidste 9 år har tidligere modtaget 100.000 kroner fra Katastrofehjælpen. Epidemien har desværre udviklet sig til en omfattende katastrofe i Vestafrika, og Masanga hospitalet har derfor måtte erkendt sine begrænsninger og kan ikke på forsvarlig måde udføre medicinske behandlinger eller behandle ebola patienter i Masanga hospitalets regi. Man har derfor rettet ressourcerne mod foranstaltninger, der kan dæmme op for spredningen af epidemien. 

Denne indsats retter sig mod beboerne i landsbyerne, og gennem et samarbejde med en række internationale grupper har man etableret Masanga-Mentor Ebola initiativ. Dette går i korthed ud på at uddanne dels professionelle lokale sundhedsarbejdere i hvorledes de skal beskytte sig, når de arbejder med Ebola patienter, og dels oplyse og uddanne lokale nøglepersoner i de små landsbyer. De skal medvirke til at sikre, at så mange lokale beboere som muligt bliver uddannet i håndteringen af mulige Ebola patienter. Derudover oplæres landsbybeboerne i at behandle suspekte isolerede tilfælde i hjemmet, idet det skønnes urealistisk, at alle Ebola patienter kan få plads i behandlingscentrene. Derfor vil der muligvis være behov for at mange patienter, der er mistænkte for at have Ebola, skal behandles hjemme.

Dette program retter sig ikke kun mod mennesker i og omkring Masanga eller Sierra Leone. Dette tænkes udbredt til mange Vestafrikanske lande for at undgå at epidemien spreder sig til nabolande.
 


 

1 million kroner til ofrene på Filippinerne


29.11.2013

FilippinerneDanske Lions Klubbers Katastrofehjælp forhøjer hjælpen til Filippinerne med kr. 500.000 til i alt 1 million kr., og hjælpeindsatsen bruges direkte og uden administrationsomkostninger.

Katastrofen på Filippinerne har et betydeligt større omfang end først antaget. Tyfonen Haiyans omfattende hærgen har ødelagt alt i katastrofeområdet, og endnu flere end først antaget har behov for mad, vand, lægehjælp samt tag over hovedet. Derfor har Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp besluttet at yde i alt 1 million kr. til hjælp i Filippinerne.

Kr. 750.000 overføres direkte til Lions Klubberne i Filippinerne og anvendes til akut nødhjælp via de 380 Lions klubber på øerne.Kr. 250.000 overføres til Læger Uden Grænser's arbejde i Filippinerne. Beløbet anvendes bl.a. til oppustelige hospitaler.

Oppustelige hospitaler til Tacloban


Oppusteligt hospitalEt oppusteligt hospital, der er særligt udviklet til at blive brugt efter naturkatastrofer, bliver rammen om Læger uden Grænser nødhjælpsindsats i byen Tacloban. Logistikere fra Læger uden Grænser har opsat et oppusteligt hospital ved Bethany Hospital ved den ødelagte kyststrækning i byen Tacloban, som er blandt de hårdest ramte af tyfonen i Filippinerne. Desuden er der etableret 11 hospitaler andre steder på øerne.

Et oppusteligt hospital består af fire oppustelige telte, på hver 100 m2 og et mindre telte på 45 m2, der rummer operationsstuen. Hospitalet kommer til at huse en skadestue, afdeling for sårbehandling, et apotek samt 45 sendepladser.

De medicinske hold med base i hospitalet sigter på at kunne støtte de få hospitaler i Tacloban, der stadig fungerer og overtage arbejdet for nogle af de første katastrofehold.
Den første akutte fase er ovre, og fremover forventer man hovedsageligt at behandle folk med almindelige sygdomme og lidelser, relateret til den meget begrænsede adgang til sundhed, for eksempel komplicerede fødsler og mennesker med kroniske lidelser. Målet er at støtte sundhedssystemet, indtil det kan vende tilbage til normal igen.

Læger uden Grænsers oppustelige hospital blev udviklet, så organisationens nødhjælpshold kan rykke hurtigt ud til naturkatastrofer. Det betyder, at man på kort tid er i stand til at tilbyde medicinsk hjælp af høj kvalitet, mens ødelagte sundhedsfaciliteter bliver genopbygget.
 

 

500.000 kroner til ofrene på Filippinerne fra Danske Lions


09.11.2013

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp har netop bevilget kr. 500.000 til ofrene efter tyfonen på Filippinerne.

Ødelæggelserne efter tyfonen ”Haiyan” er enorme. Tusindvis af huse er jævnet med jorden, og mange jordskred har slæbt et blodigt spor efter sig. Det frygtes, at over 10.000 mennesker er omkommet, og mere end 4 millioner mennesker er berørt af situationen.
Derfor er der behov for akut hjælp til vand, mad, telte og tæpper til de berørte mennesker, og de danske Lions klubber bringer omgående hjælp ud til de berørte områder gennem de mange Lions klubber på Filippinerne. Der er p.t. 392 Lions klubber i Filippinerne med over 13.500 medlemmer.

"- I Lions blev vi straks klar over, at her står vi over for en kolossal humanitær katastrofe," siger Steen Rummenhof, Lions Klubbernes Katastrofehjælp. "- Derfor har vi også valgt at donere penge med det samme, så vi kan støtte det første redningsarbejde fra dag ét.  Da pengene sendes via vores Lions Klubber i Filipinerne, er vi sikre på, at pengene kommer hurtigt frem samt at alle pengene vil gå direkte til hjælpearbejdet.  - "For os er det vigtigt, at det sker hurtigt og direkte", slutter Steen Rummenhof.
 

 

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp har bevilget ½ million til syriske flygtninge.


28.10.2013

Syrien 2013Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp har ydet en donation på 500.000 kr. til "Mor og barn sundhedsprojekt" i Irbid-provinsen for syriske flygtninge.

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp er i samarbejde med "Læger Uden Grænser" indgået i et nyt projekt i Jordan. Det er et "Mor og barn sundhedsprojekt" i Irbid-provinsen i Jordan for syriske flygtninge, der bor uden for flygtningelejren Zaatari, hvor der er et akut behov for hjælp.
 
"Der er et enormt behov for hjælp til ofrene for borgerkrigen i Syrien. Vi er meget taknemmelige for støtten fra Lions Club, som kommer til at gøre en stor forskel for de syriske flygtninge i Jordan," siger Michael Gylling Nielsen, direktør i Læger uden Grænser.

Der er mere end 500.000 syriske flygtninge i Jordan. Omkring 120.000 bor i den store flygtningelejr Zaatari. Den resterende del af de syriske flygtninge befinder sig uden for lejren i Irbid-provinsen. Adgangen til livsvigtige sundhedsydelser og lægehjælp er stærkt begrænset, fordi det jordanske sundhedssystem er overbelastet.

Konsekvenserne af manglende sundhedstilbud i Irbid-provinsen er blandt andet, at gravide kvinder ikke har mulighed for at få hjælp til fødslerne eller for at modtage behandling ved komplikationer. Det udækkede behov betyder også, at nyfødte børn ikke kan blive diagnosticeret eller behandlet for livstruende lidelser, som ellers alle kan behandles.

Læger Uden Grænser har etablereret et særligt tilbud til gravide kvinder og nyfødte spædbørn, hvor de åbner en pædiatrisk klinik og en sengeafdeling, en barselsafdeling og neonatal-afdeling samt en mor-barn klinik for at dække paletten af behov relateret til gravide kvinder og børn. Klinikken er afgørende for at forhindre og mindske dødeligheden blandt gravide og børn.
 

 

K & H Fonden har bevilget 100.000 kr. til ofrerne for oversvømmelserne på Filippinerne


18.12. 2011

Filipinerne blev den 16. december 2011 ramt af en tropisk storm. Med sig bragte stormen et kraftigt nedbør, som forårsagede jordskred og voldsomme oversvømmelser der har krævet over 1.000 mennesker livet. Samlet er mene end 1 million berørt af af uvejret. og de skadet det har medført. Stormen har forvoldt enorm skade på huse, infrastruktur og landbruget.

Donationen overdrages til den lokale lionsklub, Lions Club Mount Kitanglad Range, og anvendes til drikkevand, mad i form af ris og sardiner samt til medicin.

 

K & H Fonden har bevilget en donation på ½ million kroner til ofrerne for jordskælvet i Tyrkiet


31.10. 2011

Et jordskælv på 7,2 på richterskalaen ramte sidst i oktober det østlige Tyrkiet. Omfanget af katastrofen er enormt og langt over 1000 bygninger er sammenstyrtet og mere end 1000 mennesker er omkommet og mange tusindeer er blevet hjemløse. Indbyggerne i de tyrkiske byer Van og Eric er hårdest ramt og det er her midlerne vil blive anvendt, primært til telte, tæpper, varmt tøj, rent drikkevand og mad. Donationen overdrages til Lionsklubberne i Tyrkiet der vil fordele midlerne.

 

Katastrofe- og Hjælpefonden har ydet en donation på kr. 500.000 til ofrene for oversvømmelserne i Thailand.


15. 10. 2011

58 af 77 provinser er oversvømmet og næsten 300 mennesker er omkommet. Andre 8 millioner mennesker er blevet hjemløse og har mistet deres hjem og arbejde. Midlerne vil hovedsageligt blive brugt til rent drikkevand, mad tøj, tæpper og telte. Donationen overdrages til Lionsklubberne i Thailand som vil fordele midlerne hvor behovet er størst. Thailand høster normalt ris fra oktober, men lokale medier har rapporteret, at nogle landmænd er begyndt at høste deres marker før tiden for at få risen i hus, inden der kommer for meget vand. Men nogle steder kan det blive umuligt at høste afgrøderne.

Donationen er senere overrakt af Erik Wiborg og Henrik Nielsen til Dr. Sumet Tantivejkl fra Thailand, ved en reception på ØK`hovedsæde "AsianHouse". Fra Lions deltog desuden Søren Birch Rasmussen der havde etableret kontakten til dr. Sumet og ØK.

 

Katastrofe- & Hjælpefonden har bevilliget 1/2 million kroner til de nødlidende i "Dagahaley flygtningelejren" i Dadaab i det nordøstlige Kenya.


29.8. 2011

Læger uden Grænser har registreret alarmerende niveauer af underernæring og oplever en stigning i antallet af underernærede børn. På organisationens ernæringscenter i Dadaab er 130 børn indlagt med livstruende underernæring, mens 2402 børn får ambulant behandling. I alt modtager 10.000 børn behandling for underernæring eller modtager fødevaretilskud.

Derfor har Katastrofe- og Hjælpefond besluttet at overføre ½ million kroner til Læger uden Grænsers program for underernæring i området.

Støtten fra K & H Fonden kommer til at gå til den akutte indsats med at hjælpe nyankomne flygtninge i Dadaab. Indsatsen har særligt fokus på 

Kbehandling for underernæring - en livsfarlig tilstand, som er udbredt blandt de børn der er flygtet til Kenya.

Der bor nu over 370.000 mennesker i lejrene i Dadaab, der oprindeligt er bygget til 90.000. Derfor må de flygtninge, der dagligt ankommer slå sig ned uden for lejrene. Læger uden Grænser anslår, at der allerede bor 25.000 mennesker uden for lejrene, hvor adgangen til rent vand, mad, toiletter og tag over hovedet er endnu dårligere end i de overfyldte flygtningelejre. Hvis flygtningestrømmen fortsætter i nuværende tempo, forventes lejrene at nå over 500.000 indbyggere inden udgangen af året.

 

Japan & H Fonden støtter ofrene for jordskælvet og tsunamikatastrofen i Japan med 500.000 DKK


12.3. 2011

Den 11. marts 2011 skyllede en 10 meter høj bølge ind over kysten i Japan som som eftervirkning af det værste jordskælv i landet i 140 år. Mere end 10.000 menes omkommet. Katastrofe- & Hjælpefonden har dags dato bevilliget 500.000 DKK til den øjeblikkelige nødhjælp til Japan efter den kraftige tsunami hvor der er behov for støtte og hjælp til at overleve her er nu samt til den efterfølgende genopbygning. Beløbet bliver distribueret via de Lions klubber i de ramte områder.

 

Lions Danmarks Katastrofe- & Hjælpefond har den 19. januar bevilliget
1/4 million til hjælp for ofrene ved de store oversvømmelser i Australien.


20.1. 2011

De katastrofale oversvømmelser der har ramt de østlige stater af Australien og sendt mange tusinde mennesker ud af deres hjem, har medført et stort behov for hjælp i områderne.

Derfor har de danske Lionsklubbers Katastrofe- og Hjælpefond besluttet at overføre kr. 250.000,00
til MD 201 - Lions Australien’s katastrofefond,  ”Australian Lions Foundation – Lions Flood Appel” .

Midlerne vil hovedsalig blive brugt til hjælp for enkelt personer og familier til  rengøring af deres hjem, erstatning af tøj og udskiftning af elektriske apparater, bøger osv..

Lions Australien vil yde bistanden, ved at modtagerne får kuponer som er indløselige på lokale virksomheder, for på denne måde ikke kun at hjælpe enkelt personer og familier, men også de virksomheder der er blevet påvirket af oversvømmelserne.

 

Pakistan


14.8. 2010

Mere end 1.600 mennesker er dræbt, men katastrofen tvinger over 2 millioner fra deres hjem og mere en 14 million mennesker vil blive berørt af katastrofen. Sygdomsudbrud i form af kolera udgør en alvorlig trussel for ofrene i Pakistan. Flere af de oversvømmede områder i Pakistan har endnu ikke set skyggen af nødhjælp.

Derfor har bestyrelsen besluttet at overføres kr. 500.000,00 til Læger uden Grænser til det videre hjælpearbejde. Vi har igen valgt at bruge Læger uden Grænser idet de var repræsenteret på stedet. Ved at donere pengene til indkøb af de vigtigste fornødenheder kunne Lions Danmark medvirke til en hurtig og effektiv hjælp til de nødstedte.

Læger uden Grænser fokuser nødhjælpsarbejdet i Pakistan på medicinske aktiviteter, forsyning af basale 'overlevelsesmidler' (som f.eks. presenninger, tæpper, sæbe etc.), samt forsyning af rent drikkevand.

Indtil videre har Læger uden Grænser distribueret forsyninger til over 36.000 personer og udført flere end 7.000 medicinske konsultationer gennem 8 mobile sundhedsklinikker i Kyber Pakhtunkhwa og Baluchistan provinserne. Vandposter er blevet konstrueret i Lower Dir og Swat, og vi forsyner også folk med vand gennem 21 lastbiler, der kører rundt med vand. Lige nu har de 100 internationalt ansatte og 1200 lokalt ansatte i Pakistan, der arbejder hårdt for at bringe assistance til de nødstedte.

I den kommende periode vil Læger uden Grænser fragte mere nødhjælp ind inklusive vand- og sanitetsudstyr, medicin og logistisk materiale. De er urolige for at der er store grupper af folk, der opholder sig i svært tilgængelige områder, der endnu ikke har modtaget nogen hjælp, og vil de kontinuerligt udføre undersøgelser for at opdage og afhjælpe de behov, der måtte være.

Derudover har vi afsat yderligere 500.000 til genopbygning.

Der arbejdes p.t. med Lions i Pakistan med at få et genopbygningsprojekt op at stå.
 

 

Haiti, en stor katastrofe


24.1. 2010

Allerede ved starten af de første meldinger om jordskælvet i Haiti vidste fondens bestyrelse at her var der brug for hjælp. Distrikt 106D foreslog omgående at yde kr. 500.000,- til denne katastrofe, og der var opbakning fra resten af bestyrelsen. Så da vi havde fundet en måde at bruge bevillingen på til omgående hjælp, blev beløbet anvendt. Vi valgte her igen at anvende Læger uden Grænser, der er repræsenteret i Haiti. Og ved at donere pengene til deres indkøb af de vigtigste fornødenheder, kunne Lions Danmark yde hjælp her og nu uden mellemstationer. Og så ved vi fra tidligere samarbejde at pengene anvendes ubeskåret.


Fonden har yderligere hensat kr. 500.000,- for denne opgave og dette beløb frigives omgående, når behovet er lokaliseret og fastlagt. Denne metode for ikke at anvende fondens midler uden at kende det eksakte behov. Men med det meget store tal på døde og kvæstede er der givet stadig et stort behov i Haiti og det ser ud til at det desværre bliver en lang process, for at hjælpe disse ulykkelige mennesker. MSF giver os besked når næste behov er fastlagt.

Der vil senere kommer tilbagemeldinger på denne donation og så kan man følge hvordan arbejdet i Haiti skrider frem.
 

 

Jordskælv i Indonesien


Januar 2010

Vi modtog i december 2009 et nødråb fra IPDG Eveline Chandra i distrikt 307 A Indonesien angående kollapsede skoler efter det store jordskælv der har været på Sumatra. Vi, K&H Fonden, spurgte om yderligere oplysninger, specielt om hvor meget og hvilke problemer der var med genopbygningen af de pågældende skoler. Fonden nåede frem til at specielt en skole i Tirtonadi Seberang var i fare da der ikke var mulighed for de lokale for en genopbygning.

Fonden har tidligere haft et vellykket samarbejde med Eveline ved opbygning af skoler efter Tsunamien, så vi besluttede at yde den nødvendige manglende hjælp, ialt USD 45.000,-. Det betyder at skolen kan genopbygges, istandsættes til fortsat brug. Når det er udført i løbet af nogle måneder vil der komme en udførlig rapport angående dette.
 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark